For virksomheder

Som konsulent for institutioner og virksomheder har jeg i en årrække arbejdet med nedenstående

Organisationsudvikling

Hvor er din/jeres organisation på vej hen. Udvikler den og i jer som i skal. Eller kunne i trænge til at få pustet nyt liv i gløderne?

Jeg kan som konsulent tilbyde at tage et samlet kig på jeres organisation sammen med jer. Et grundigt gennemsyn af organisationens kultur, kommunikation og brug af ressourcer, og efterfølgende nytænkning omkring organisationens processer, kan som regel give helt ny energi og effektivitet i organisationen.

Jeg starter med en eller flere kortlæggende samtaler med ledelsen. Herefter et eller flere udviklingsmøder med ledelsen og den samlede personalegruppe. Via forskellige validerede metoder og kvalificeret procesarbejde, arbejdes der i løbet af kort tid hen imod konkrete forslag til ændringer i organisationen. Ændringer der kan styrke arbejdsglæden og samarbejdet, og som kan gøre organisationen mere effektiv.

Der er altså her mulighed for at kigge på ALLE organisationens kort, både dem der er åbne, men også de gemte, glemte eller skjulte ressourcekort, der endnu ikke bliver brugt til noget.

Ledelsesudvikling

Som leder/ledere af en større eller mindre organisation, kan der være behov for sparring (coaching og supervision). Konsulentbistand til ledelsen kan styrke lederen/lederne, blandt andet via sparring til:

Det personlige (Hvordan er jeg som leder, hvordan bruger jeg mine ressourcer bedst, hvad er mine styrker og udviklingsmuligheder).

Det strukturelle (rammer for organisationens arbejde, strukturer i organisationen, konkrete mål).

Processer i personalegruppen (ledelse og håndtering af personalet, af fælles udvikling, klarhed om visioner, mm).

Individuelle medarbejderforløb

Der tilbydes individuelle samtaler til medarbejdere der får det vanskeligt i en periode. Både når det gælder arbejdsrelaterede vanskeligheder og vanskeligheder i privatsfæren, kan psykologsamtaler med enkelte medarbejdere være hensigtsmæssige.

Stressforebyggelse og stresshåndtering

En af de vanskeligheder som kan bremse en organisations positive udvikling er stress. Dette gælder både stress hos ledelse og medarbejdere. Undervisning om hvordan stress bedst forebygges, og håndteres når den er der, tilbydes. Desuden kan procesarbejde i større eller mindre grupper og teams hvor der er stress, mindske den samlede stressmængde i organisationen.

Teamcoaching

En virksomhed kan have mange forskellige teams. Virksomheden er afhængig af hvordan de forskellige teams udvikler sig. Teamcoaching giver mulighed for at styrke udviklingen i et eller flere teams.

Der sættes i teamcoaching fokus på hvordan teamets individuelle og fælles ressourcer og styrker bedst kommer frem i lyset og bruges aktivt i fremadrettet handling. Til fordel for de enkelte i teamet, for temaet som enhed, og for den samlede virksomhed.

Der behøves ikke være større konflikter i et team for at teamcoaching er værdifuldt. Teamcoaching kan netop blandt andet være med til at forebygge større konflikter, via fokus på et samarbejde alle føler sig med i.

Konflikthåndtering

Jeg er ofte ude i institutioner og virksomheder for at lave konflikthåndtering. Når to eller flere på en arbejdsplads har konflikter med hinanden, og måske har haft det et stykke tid, kan konflikthåndtering medvirke til, at den store energi der er i forskelligheder og uoverensstemmelser bliver brugt til noget konstruktivt og dynamisk på virksomheden. I stedet for at den bryder ned og ødelægger.

Konflikthåndtering på en virksomhed starter altid med et møde med ledelsen, og slutter med en tilbagemelding til ledelsen.